VW ID.3 2020

Fugl Føniks

Angela Merkel klippede snoren til produktionsstart på bilen VW ID.3. Det burde vel egentlig sige det hele. Men man kan overveje at tilføje, at bilen er bygget på den første fabrik i Tyskland, som er totalt ombygget fra konventionel til ren el-bilsproduktion (til 1,2 milliarder euro) – i øvrigt få hundrede kilometer fra, hvor Tesla er ved at bygge deres første tyske fabrik.

Efter en meget dyr omgang dieselgate og en om muligt endnu dyrere regning i sigte fra EU, hvis ikke klimabelastningen af deres solgte biler kommer markant ned i 2021, så er dét her bilen som VW skal lykkes med. Som i SKAL lykkes med, sammen med storesøster ID.4 der bliver lidt højere og længere, og som kommer i begyndelse af 2021. Og hvis du skulle være i tvivl, om du nu også kan stole på det der el-bils-noget, så vil Herbert Diess gerne berolige med 5 års inkluderet service, vejhjælp og garanti med i prisen. Herbert er egentlig østriger, men er alligevel lykkedes med at blive “Vorsitzender des Vorstands der Volkswagen AG”. Fantastisk sprog, det tyske.

Men nu tænker du sikkert, er det rigtigt, hvad jeg har hørt? Kan bilen virkelig fortælle vittigheder?

Tag med Bilreview på tur i VW ID.3 Tech

Mazda MX-30 2020

Helt elektrisk Mazda

Det kan godt være, at du synes MX-30 lyder mest som en stavblender fra Philips, men det er faktisk navnet på en bil. Det er nemlig Mazdas første elbil. Og når Mazda gør noget, så plejer de at gøre det godt – men på deres egen måde. Og den her bil er ingen undtagelse. Bagdørene åbner bagud og bilen fås “kun” med et batteri, der rækker til 237 km. Og det er helt efter hensigten, oplyser Mazda, for folk kører alligevel ikke så langt i deres biler, og så sparer det både på miljøet og prisen med et mindre batteri. Det vil nok for mange være et spørgsmål om, hvor vidt det skal være familiens eneste bil, eller bil nummer to. Faktum er i hvert fald, at man til gengæld kan få en ret så luksuriøs bil på størrelse med Nissan Quasqai og med en kvalitet og udstyr som overstiger, hvad man normalt kan få for 240.000 kr. Til den pris er der ikke bare lækre genbrugs-materialer, men også 18” alufælge, adaptiv fartpilot, navigation, Apple CarPlay, parkeringssensor for og bag, og et flot head-up display projiceret op på forruden. Det er i hvert fald imponerende.

Men hvordan kører den så? Tag med bilreview på udflugt i Mazda MX-30 Cosmo, 145 Hk.

MG ZS EV 2020

Billig el-SUV landet i Danmark

SAIC er der nok ikke mange danskere, der har hørt om. Men det er en stor kinesisk bilproducent, som har success med deres elbiler i Asien. Og nu kommer de som den første kinesiske producent nogensinde til Danmark, og det med det engelske MG-mærke, som de har opkøbt resterne af. Der er dog ikke meget britisk sportsvogn over MG ZS – heldigvis! Og heller ikke skrabet kina-bil, som nogle måske ville frygte. Faktisk overrasker bilen allerede ved første indtryk med fine materialer og en høj samlekvalitet. Den fås fra 220.000 kr med et ganske omfattende udstyr. Og bilen har fået de eftertragtede 5 stjerner i Euro NCAP efter de nye høje standarder. I kabinen er man gået meget langt for at skabe et europæisk design. Bare ikke på garantien, for her er der 5 år modsat de skrabede 2 år, som vi må nøjes med på europæisk biler, også el-udgaverne.

Ja, så det var med stor spænding, at jeres trofaste bilrapportere på en regnfuld dag satte sig ind bag rattet og trykkede på start-knappen.

Se vores førstehåndsindtryk af MG ZS EV Luxury her.

Seat Mii electric 2020

Vaks ved havelågen

Så er der endelig en el-bil som er til at betale. 150.000 kr. koster den veludstyrede Seat Mii electric, og så følger der ladestander med fra Clever. Den er baseret på samme tekniske platform som VW Up, og den lille bybil har fået et rimeligt batteri. Køreoplevelsen er helt anderledes stille og let end benzinudgaven, og det skal ganske enkelt prøves! Men der må da hugges en hæl og klippes en tå for at ramme den pris, tænkte vi. Bilreview satte sig for at undersøge, hvad man får for pengene.
Tag med på en sommeranmeldelse af Danmarks billigste el-bil.

Renault Zoe 2020

Var det noget med en lille el-bil?

Du kender måske Zoe som delebil i København. Faktisk kom den første Zoe for 7 år siden, og siden har Renault forbedret den af flere omgange. Men nu har vi fået en helt nyudviklet udgave med et markant større batteri på 52 kWh, der giver bilen en rækkevidde på 386 km efter den noget mere realistiske WLTP standard. Batteriet kan lynlades med CCS (50kW). Der er også en ny elmotor som yder hele 136 hk. Og så er interiøret, sikkerhedsudstyret og køreoplevelsen forbedret.

Se med når Bilreview prøvekører den nye Renault Zoe R135, Intens.