10 år i forvandlingsmaskinen

Biler er noget af det som udvikler sig allermest – prøv engang at tænk på en skjorte for ti år siden. Eller en sofa, eller en pizza, eller et armbåndsur. De er ikke sådan markant anderledes i dag vel? Mens biler ser ganske anderledes ud end for bare 10 år siden. De skal kunne noget andet og fungere med helt nye energiformer. I dag er det standard, at en bil er opkoblet til internet, selv kan nødbremse og ringe til alarmcentralen. Det er en helt forrygende udvikling, man ikke ser mange andre steder.

Det handler ikke bare om teknologi og mobilitet, men også om design, sociale og miljømæssige normer, psykologi og kultur. Vi synes, at det har været sjovt og lærerigt. Og I skal have tak fordi I så med!

Tag med Bilreview en tur down memory lane, og tilbage til fremtiden – alt imens vi lige kører en tur til Wolfsburg og besøger Tysklands stolte bilmekka.

Bilreview runder et skarpt hjørne

Bilreview runder et skarpt hjørne

Vi har nu haft 1 million visninger af vores danske video-anmeldelser på YouTube, og den slags skal fejres. Vi har som bekendt været en tur i Schweiz for at suge det internationale motor-show tør for nyheder til jer. Men hvad lavede de to motor-journalister mon imellem deres besøg på bilmessen?

Jo, Bilreview har skam været på firhjulet kulturel udveksling i Savoi-bjergene. Og hvordan ser deres regionale flag så ud?

[expand title=”Læs mere”]

Den skarpe seer vil straks bemærke, at det jo slet ikke er det danske flag. Her er tale om et hvidt “kryds” og ikke et kors. Den endnu skarpere seer vil indvende, at det jo faktisk ikke er Schweiz, men Frankrig. Ja, men Geneve har en sø, som man hele tiden skal udenom, og ca. en trediedel tilhører Frankrig, og det var her, vi slog os ned. Og det er hyggeligt, at de har et flag som ligner vores så meget.

Nå, men vi lavede en lille rejse-video til jer. Faites un Voyage!

De kærligste hilsner
Martin og Mogens
[/expand]