Tiguan og Touareq Geländeparcours – 2022

Parcour for biler

Hvor ofte er det lige, at en SUV med firehjulstræk reelt får lov at køre offroad? Nej vel. Langt de fleste SUV’er bliver købt på deres gode udsyn, høj indstigning, komfort og plads, men kommer aldrig ud for noget vildere end en kantsten på en stille villavej. Og de fleste af bilerne kan da reelt heller ikke så meget, når det kommer til stykket.

Men det kan de biler som I skal se nu. For Bilreview har været inde i hjertet af VW-imperiet i Wolfsburg for at prøve hvad SUV-biler kan, når de er af den seriøse slags og udstyret med de rigtige offroad-pakker.

Se med når vi kører Tiguan ud på en 500 meter lang parcour-bane, og når vi tager Touareg med på 1 km ruten.

BMW X2 2018

X2 < X1

Man må tro, at Bayerne har tømt karet med Hofbrau og ikke kan regne længere, for den nye X2 i BMW’s SUV-serie er mindre end X1, der før var den mindste!

[expand title=”Læs mere”]
Men hellere lille og vågen, som man siger – og fræk at se på, det er den. Det her er en livsstilsbil mere end det er en praktisk SUV. Tænk Mini som X1 jo var baseret på, og dermed også X2. BMW logoet er flyttet op på bagstolpen som i den gamle batmobil fra 1979’erne. Yeah, behøver vi sige mere?

Vores gæt er, at den kører fantastisk, og at der ikke er plads til ret mange ski eller børn, og at ejerne er fuldstændig ligeglade, for de har da en anden bil til den slags. Bilen bliver lanceret de her dage med avisannoncer og plakater på stort set alle busstoppesteder og gavle.

Priserne for en forhjulstrukken X2 med benzinmotor, 192 hk og gear med automatiske skift starter ved 485.234 kr.

Tag med Bilreview til lanceringen i Geneve.
[/expand]

Kia Ceed 2018

Så er der Ceed

Kia præsenterede på Geneva International Motor Show (marts 2018) den nye tredje generation af Ceed.

[expand title=”Læs mere”]

Lygterne har fået Kia’s nye “isterninge-design”, og stationcar udgaven får nu et 600 liter stort bagagerum, mod 395 liter i hatchback udgaven. Kia har desuden opdateret deres sikkerhedspakke med en fører-opmærksomhedsalarm.

Udover den kendte 1.4 MPi motor på 100 HK, så vil Ceed kunne fås med to turbo-motorer, en 1.0 liter T-GDI med 120 HK og en 1.4 T-GDi på 140 HK. Og så går Kia mod strømmen og tilbyder en helt nyudviklet dieselmotor, der fås i to udgaver med hhv. 115 HK og 136 HK.

Kia holder fast i den imponerende garanti på 7 år eller 100.000 km.

Vi forventer at se den nye Ceed hatchback på det danske marked til sommer, og stationcar udgaven hen mod slutningen af året.

Se en kort anmeldelse fra bilmessen af den nye Kia Ceed.
[/expand]

Opel Crossland X 2015

Benspænd og fransk-tyske fornuftsægteskaber

Kære abonnent,

Nyt år, nye vaner. Vi er blevet for magelige og avancerede, groet fast i fraser, teknikker og lækre effekter.

[expand title=”Læs mere”]

Det er tid til et ordentligt benspænd, er vi blevet enige om. Vi er vant til at låne pressebiler en uge af gangen med masser af tid til grundig research, drejebøger, planlægning af lokationer, vindretninger og lysforhold. Vi er ved at køre fast i en rille. Så nu stopper vi lige festen. Nyt koncept. En bil, 1 time, vi ved ikke hvilken, så vi har ikke forberedt noget, ingen research, ingen planer, ingen tid til skift af mikrofoner, og vi er nød til at begynde med at optage fra vi ser bilen. Øh, bøh.. Det er førstehåndsindtryk, det er lige på, og det er uden filter, det er Bilreview Ekspres!

Se med når Bilreview rammer den førstefødte Opel i fornuftsægteskabet med franske PSA: Opel Crossland X, 1.6 Diesel

PS. Ro på – den her kåde amatørisme får ikke lov at gå helt i selvsving – vi fortsætter med vores grundige anmeldelser, Bilreview Classic, på de vigtigste nye modeller.

1.6 ECOTEC, diesel, Innovation
Prøvekørt: Januar 2018
Pris: 212.000
HK: 99
Km/l: 27,8
0-100 km/t: 12 sekunder

[table id=44 /]

[/expand]

Opel Mokka X

Så er der Mokka

​Halvdelen af Bilreviews redaktion har i et stykke tid synes, at Opel Mokka så ret fræk ud, så da den nye udgave med tilnavnet X blev annonceret benyttede vi chancen og ringede direkte til Erik Morsing, pressechefen hos Opel Danmark.

[expand title=”Læs mere”]

“Erik, I har jo en kæmpe succes, som har solgt mere end 600.000 i Europa, men meget få i Danmark. Tror du ikke, det kunne være fordi Bilreview ikke har anmeldt den endnu?”

“He, he, joeh, hvornår kunne det passe?”. Ja, og således behjulede tog Bilreview på forårstur i den splinternye Mokka. Se med her og hør, hvad vi synes om Opel Mokka X, 1,6 CDTI​.

1,6 CDTI, Innovation
Prøvekørt: Marts 2017
Pris: 389.500 kr
HK: 136
Km/l: 21,3
0-100 km/t: 10,3 sekunder

[table id=8 /]
[/expand]