MG EHS PHEV Luxury 2021

Mellemstor plugin-SUV med 7 års garanti

Så er MG på banen igen og denne gang med en mellemstor plugin-hybrid SUV med et glastag, der kan åbnes, eljusterbare lædersæder samt masser af andet udstyr og en garanti på hele 7 år til 290.000 kr for den bedst udstyrede variant. Det er skabt til at imponere.

For ikke længe siden anmeldte vi den rene elbil MG ZS som indtil videre udgør den anden halvdel af MG-familien. MG ejes af kinesiske SAIC, som er en stor producent i Asien, og man må sige, at de er ved at have fået stillet skarpt på, hvad der skal til for at konkurrere på det europæiske marked. Der er ikke noget billigt over EHS, ligesom der heller ikke er det over en iPhone, som jo også er bygget i Kina. Men der er trods alt noget, de gør bedre end andet. Og efter en uge med EHS er vi klar til at fortælle jer, hvad det er.

MG EHS Luxury, 1,5 liter benzin + elmotor, forhjulstræk, 258 HK, accelleration 0-100 km/t. 6,9 sekunder, officiel rækkevidde på strøm 52 km, maksimal påhængsvægt 1.500 kg.

Kia Ceed SW Plug-in Hybrid 2021

Måske et nyt familiemedlem

Vi kom lige forbi en Kia Ceed SW Plugin-in Hybrid som har fået et mindre facelift, og fik lyst til at lave en kort lyn-ameldelse til jer. Opladelige biler går kraftigt frem i øjeblikket og udgør nu en fjerdedel af salget ifølge FDM. Her fylder plugin-hybriderne godt, dvs. biler som både har et batteri, man kan lade op og en traditionel benzinmotor.

Kia Ceed SW kan køre ca. 50 km på el, og så har den den særlige fordel, at det er en stationcar med god plads bagi og en garanti på hele 7 år. Bilen kører umiddelbart godt med et meget harmonisk samspil mellem de to motorer og det automatiske gear. Vi savner dog lidt en varmepumpe i bilen, der ville gøre, at man kunne køre på ren el i byen på de korte ture. Umiddelbart et godt bud på en bil til familien, der ikke tør tage springet til en ren el-bil.

Se med, når vi kører en tur i Kia Ceed SW Plugin-in Hybrid.