MG EHS PHEV Luxury 2021

Mellemstor plugin-SUV med 7 års garanti

Så er MG på banen igen og denne gang med en mellemstor plugin-hybrid SUV med et glastag, der kan åbnes, eljusterbare lædersæder samt masser af andet udstyr og en garanti på hele 7 år til 290.000 kr for den bedst udstyrede variant. Det er skabt til at imponere.

For ikke længe siden anmeldte vi den rene elbil MG ZS som indtil videre udgør den anden halvdel af MG-familien. MG ejes af kinesiske SAIC, som er en stor producent i Asien, og man må sige, at de er ved at have fået stillet skarpt på, hvad der skal til for at konkurrere på det europæiske marked. Der er ikke noget billigt over EHS, ligesom der heller ikke er det over en iPhone, som jo også er bygget i Kina. Men der er trods alt noget, de gør bedre end andet. Og efter en uge med EHS er vi klar til at fortælle jer, hvad det er.

MG EHS Luxury, 1,5 liter benzin + elmotor, forhjulstræk, 258 HK, accelleration 0-100 km/t. 6,9 sekunder, officiel rækkevidde på strøm 52 km, maksimal påhængsvægt 1.500 kg.

Maxus Euniq5 2021

Plads til alle

Er familien blevet så stor, at du kan bruge 7 sæder – eller måske bare masser af plads? Så er Maxus Euniq5 MPV (udtales unik) måske noget for dig. Der er tale om en ren elbil, som er oplyst til en rækkevidde på 260 km. Der er kun ét udstyrsniveau, og det er til gengæld flot, bl.a. med et stort glastag. Der er kort leveringstid ifølge RSA som importerer Maxus via Norge, og som vil sælge og servicere biler gennem forhandlere i hele Danmark. Der er 5 års garanti/100.000 km og så koster den 360.000 kr.

Maxus specialiserer sig ellers mest i varevogne, men har også en række personbiler på menuen. Mærket er en del af Kinas største bilfirma, SAIC (Shanghai Automotive) som også ejer MG nu om dage.

Tag med på en ekspres-anmeldelse af Maxus Euniq5 MPV, 177 Hk.

Mazda MX-30 2020

Helt elektrisk Mazda

Det kan godt være, at du synes MX-30 lyder mest som en stavblender fra Philips, men det er faktisk navnet på en bil. Det er nemlig Mazdas første elbil. Og når Mazda gør noget, så plejer de at gøre det godt – men på deres egen måde. Og den her bil er ingen undtagelse. Bagdørene åbner bagud og bilen fås “kun” med et batteri, der rækker til 237 km. Og det er helt efter hensigten, oplyser Mazda, for folk kører alligevel ikke så langt i deres biler, og så sparer det både på miljøet og prisen med et mindre batteri. Det vil nok for mange være et spørgsmål om, hvor vidt det skal være familiens eneste bil, eller bil nummer to. Faktum er i hvert fald, at man til gengæld kan få en ret så luksuriøs bil på størrelse med Nissan Quasqai og med en kvalitet og udstyr som overstiger, hvad man normalt kan få for 240.000 kr. Til den pris er der ikke bare lækre genbrugs-materialer, men også 18” alufælge, adaptiv fartpilot, navigation, Apple CarPlay, parkeringssensor for og bag, og et flot head-up display projiceret op på forruden. Det er i hvert fald imponerende.

Men hvordan kører den så? Tag med bilreview på udflugt i Mazda MX-30 Cosmo, 145 Hk.

MG ZS EV 2020

Billig el-SUV landet i Danmark

SAIC er der nok ikke mange danskere, der har hørt om. Men det er en stor kinesisk bilproducent, som har success med deres elbiler i Asien. Og nu kommer de som den første kinesiske producent nogensinde til Danmark, og det med det engelske MG-mærke, som de har opkøbt resterne af. Der er dog ikke meget britisk sportsvogn over MG ZS – heldigvis! Og heller ikke skrabet kina-bil, som nogle måske ville frygte. Faktisk overrasker bilen allerede ved første indtryk med fine materialer og en høj samlekvalitet. Den fås fra 220.000 kr med et ganske omfattende udstyr. Og bilen har fået de eftertragtede 5 stjerner i Euro NCAP efter de nye høje standarder. I kabinen er man gået meget langt for at skabe et europæisk design. Bare ikke på garantien, for her er der 5 år modsat de skrabede 2 år, som vi må nøjes med på europæisk biler, også el-udgaverne.

Ja, så det var med stor spænding, at jeres trofaste bilrapportere på en regnfuld dag satte sig ind bag rattet og trykkede på start-knappen.

Se vores førstehåndsindtryk af MG ZS EV Luxury her.

Citroën Berlingo 2019

Fransk rumskib landet

Citroën Berlingo er virkelig en bil som deler vandene. Enten så gør folk grin med “familiecontainerens” klodsede udseende, eller også så elsker de den bare for al pladsen og det gode udsyn.

[expand title=”Læs mere”]


Men selv hvis du tilhører den førstnævnte kategori, så er det måske alligevel værd at se med her. For Berlingo kan noget med plads, lys og overblik som ikke mange andre biler kan – og den er blevet støjsvag, den har fået en aktiv nødbremse i alle udgaver, og så kan man nu tilkøbe et flot glastag og en adaptiv fartpilot som bringer rumskibet ind i en ny tidsalder.

Ekspresanmeldelse af Citroën Berlingo

Desuden vil vi ønske tillykke til Malene Frost fra Vanløse, som har vundet årets julekonkurrence og har fået tilsendt et udvalg af lækkerier fra mikrobryggeriet Moma Medicine.

Rigtig glædelig jul, godt nytår og på gensyn i det nye årti.

[/expand]