Hyundai Kona 2018

Vil du være min kona?

Bilreview har besluttet at kigge nærmere på den bølge af mini-SUV’er som skyller ind over Europa for tiden.

[expand title=”Læs mere”]

Det er mini-biler på steroider, 5 – 10 cm højere end normalt, og nu kan du både vælge karosseri-farve, tag-farve, interiør-farve og jeg skal komme efter dig. Nogle få af dem kan endda fås med 4-hjulstræk, kraftfulde motorer og automatisk dobbeltkoblingsgearkasse – den niche tilhører vores første testbil, Hyundai Kona, opkaldt efter en by på Hawaii øerne.

Tag med på en testkørsel fra Glostrup til Ballerup og få et førstehåndsindtryk i vores ekspres-anmeldelse af Hyundai Kona 1.0 T-GDi 120 HK til 220.000 kr.

PS: Der er 26 grader og en svag sydvestlig brise på 3 ms i Kona i dag. Åh forår, kom nu snart til os!

[table id=45 /]

[/expand]

Opel Crossland X 2015

Benspænd og fransk-tyske fornuftsægteskaber

Kære abonnent,

Nyt år, nye vaner. Vi er blevet for magelige og avancerede, groet fast i fraser, teknikker og lækre effekter.

[expand title=”Læs mere”]

Det er tid til et ordentligt benspænd, er vi blevet enige om. Vi er vant til at låne pressebiler en uge af gangen med masser af tid til grundig research, drejebøger, planlægning af lokationer, vindretninger og lysforhold. Vi er ved at køre fast i en rille. Så nu stopper vi lige festen. Nyt koncept. En bil, 1 time, vi ved ikke hvilken, så vi har ikke forberedt noget, ingen research, ingen planer, ingen tid til skift af mikrofoner, og vi er nød til at begynde med at optage fra vi ser bilen. Øh, bøh.. Det er førstehåndsindtryk, det er lige på, og det er uden filter, det er Bilreview Ekspres!

Se med når Bilreview rammer den førstefødte Opel i fornuftsægteskabet med franske PSA: Opel Crossland X, 1.6 Diesel

PS. Ro på – den her kåde amatørisme får ikke lov at gå helt i selvsving – vi fortsætter med vores grundige anmeldelser, Bilreview Classic, på de vigtigste nye modeller.

1.6 ECOTEC, diesel, Innovation
Prøvekørt: Januar 2018
Pris: 212.000
HK: 99
Km/l: 27,8
0-100 km/t: 12 sekunder

[table id=44 /]

[/expand]

Nissan Qashqai 2017

Folke-SUVen har lært nye tricks

Kære seere,

Vintermørket er kommet med blæst og frosne ruder. Er der noget vi ka’ li’, så er det at sætte os ind i et velpolstret og behageligt transport-apparat.

[expand title=”Læs mere”]
Og det kunne udmærket være Nissans storsællert – den dér som ingen rigtigt kan udtale navnet på. Qashqai har nemlig fået nyt sikkerhedsudstyr, trimmet undervognen og man kan nu få den med nye lygter og farver. Og det var nødvendigt, for danskernes første-elsker er ikke længere alene på vejen – der er kommet blændende alternativer, blandt andre Peugeot 3008, Seat Ateca, Ford Kuga og Kia Sportage. Hvordan klarer “kaskai” sig mod disse rivaler?

Se med når Bilreview kører ud i vintermørket på en ualmindelig blæsende og regnfuld dag i den splinternye Qashqai Tekna+ 1,2 DIG-T 115 HK.

1,2 DIG-T, Tekna+
Prøvekørt: November 2017
Pris: 306.077 kr
HK: 115
Km/l: 17,2
0-100 km/t: 10,6 sekunder

[table id=1 /]
[/expand]

Ford Fiesta 2017

Gammel kærlighed ruster ikke

​​Fiesta er Fords bedst sælgende bil på verdensplan. Så når man skal forny udgaven fra 2008, er der meget på spil.

[expand title=”Læs mere”]

Udefra ligner den nye Fiesta da også mere en evolution end en revolution. Men indenfor er der virkelig sket noget. Kabinen er helt nydesignet i gode materialer, med en flot farveskærm og mulighed for B&O PLAY anlæg og glastag. Fiesta er også blevet 7 % bedre lyddæmpet og så kan man få alt i aktivt sikkerhedsudstyr, som den gamle manglede.

Og alt det kan man jo læse sig til, men det svarer ikke på det helt store spørgsmål: Hvordan kører den? Fiesta har nemlig altid haft en særlig plads i vores bilglade hjerter, fordi den er så sjov at køre.

Tag med Bilreview på tur i Ford Fiesta Titanium 1,0 Eco-Boost 125 HK og få svaret.

1,0 EcoBoost, Titanium
Prøvekørt: September 2017
Pris: 173.880 kr
HK: 125
Km/l: 23,3
0-100 km/t: 9,9 sekunder

[table id=2 /]
[/expand]

Kia Picanto 2017

En lille rigtig bil

​Kia Picanto med den lille tigernæse har været en af vores favoritter siden den kom i anden generation tilbage i 2011.

[expand title=”Læs mere”]

Den er nemlig ikke bare pæn, men utrolig velkørende og på alle måder en “rigtig bil” på trods af sin lille størrelse. Siden har den fået et par facelifts i 2014 og 2015 med LED kørelys, flere airbags og mere økonomiske motorer. Men nu er det blevet tid til en helt ny tredie generation fra fabrikken i Sydkorea. Bilen er ny fra inderst til yderst med en ny undervogn, ændret styretøj og radarbaseret nødbremse, der virker helt op til topfart i alle udgaver. Og den fås stadig fra 95.000 kr. med 7 års garanti.

Se med når vi anmelder KIA Picanto 1.0 Advance

1,0 MPI, Advance
Prøvekørt: Juli 2017
Pris: 114.999,- kroner
HK: 67
Km/l: 25,6
0-100 km/t: 14,3 sekunder

[table id=4 /]
[/expand]