Nissan Leaf 2018

Elektriske vinde

Nogen har været mere tøvende end andre, men var der et tema som for alvor slog igennem på årets Motor Show i Geneve, så var det elektricitet som drivmiddel.

[expand title=”Læs mere”]
Stort set alle bilmærker præsenterede rene el- eller hybrid-udgaver i deres forskellige modelserier. Ikke som koncept-biler eller special-udgaver, men som en standardmulighed i alt lige fra mikro-biler, i SUV’er, familie-, pendler- og luksus- og til sports-biler. Mazda er undtagelsen, der bekræfter reglen – her var ingen tale om KW, rækkevidde og ladetider. Mazdas ingeniører fortalte om en forfinet Skyactiv-X benzinmotor, mens Nissan på nabostanden kunne præsentere en helt ny generation af verdens mest solgte el-bil, nemlig Leaf, der har fået et nyt design, kan lades op hurtigere, har en kraftigere motor på 150 HK, og som nu kan køre 378 teoretiske kilometer på en opladning.

Leaf har desuden fået en masse nyt udstyr, bl.a. en meget omfattende sikkerhedspakke som standard. Den kommer til at koste fra 259.000 kr inkl. 2 års strøm, og den skulle komme til Danmark allerede her i foråret.

Se vores korte omtale af den nye Nissan Leaf på bilmessen.
[/expand]

Kia Ceed 2018

Så er der Ceed

Kia præsenterede på Geneva International Motor Show (marts 2018) den nye tredje generation af Ceed.

[expand title=”Læs mere”]

Lygterne har fået Kia’s nye “isterninge-design”, og stationcar udgaven får nu et 600 liter stort bagagerum, mod 395 liter i hatchback udgaven. Kia har desuden opdateret deres sikkerhedspakke med en fører-opmærksomhedsalarm.

Udover den kendte 1.4 MPi motor på 100 HK, så vil Ceed kunne fås med to turbo-motorer, en 1.0 liter T-GDI med 120 HK og en 1.4 T-GDi på 140 HK. Og så går Kia mod strømmen og tilbyder en helt nyudviklet dieselmotor, der fås i to udgaver med hhv. 115 HK og 136 HK.

Kia holder fast i den imponerende garanti på 7 år eller 100.000 km.

Vi forventer at se den nye Ceed hatchback på det danske marked til sommer, og stationcar udgaven hen mod slutningen af året.

Se en kort anmeldelse fra bilmessen af den nye Kia Ceed.
[/expand]

Honda CR-V 2019

Nyt fra Schweiz om bjergbiler

Bilreview er lige landet fra Geneva International Motor Show i Schweiz og har tasken fuld af nyheder om nye produktionsmodeller som er på vej til Danmark.

[expand title=”Læs mere”]

Vi lægger ud med Honda CR-V, der kommer i en helt ny udgave sidst på året. Det er meget interessant, for CR-V er verdens bedst sælgende SUV og dermed en trend-sætter.

Mest overraskende vil CR-V ikke længere kunne fås med diesel-motor! Og netop dieseludgaverne har været de mest solgte modeller i vores del af verden. Sammen med Toyotas udmelding på bilmessen om, at man helt udfaser dieselbiler i porteføljen, så er det et kraftigt signal om, at japanerne har lyttet til de vesteuropæiske regeringers bekymring om luftforurening med diesel-partikler.

Den nye CR-V fås fra slutningen af 2018 i stedet med to nye motorer, en 1.5 VTEC turbo-motor med flot brændstofsøkonomi, og fra begyndelsen af 2019 kan vi se frem til en hybrid-udgave, hvor Hondas 2.0 VTEC motor kombineres med to elektriske motorer i et system Honda kalder intelligent Multi Model Drive (i-MMD). Begge udgaver kan fås med 4-hjulstræk.

I øvrigt så kan CR-V nu fås med 7 sæder, to nye 7 tommer skærme, og den er blevet lidt mere rummelig.

Se en kort video fra Geneva International Motor Show om den nye Honda CR-V.
[/expand]

Citroën C3 Aircross 2018

Så er der Citroën til hele familien

Hvis du har overvejet Renault Captur eller Peugeot 2008, så kig lige her.

[expand title=”Læs mere”]

Citroën har nemlig lanceret en seriøs konkurent til de to franske “petit” SUV’er – og navnet er “C3 Aircross”. Det er de runde firkanters fest, som vi kender det fra Citroëns designlinje de her år, og der er højere indstigning og en mere rummelig kabine, end vi ser det hos konkurrenterne i den her klasse. Og så er der styr på sikkerheden med den vigtige aktive nødbremse selv fra laveste udstyrsniveauer.

Er du mere til komfort end motorsport? Ja, så kig med, når Bilreview laver en ekpresanmeldelse af C3 Aircross.

[table id=47 /]

[/expand]

Seat Arona 2018

En bil af sin tid

Seat imponerer os disse år. Leon tog os med storm, Ateca var en konge, og nu kommer Arona som ballets dronning, klædt i rødt.

[expand title=”Læs mere”]

Den er baseret på den samme nye tekniske platform med det mundrette navn “MQB A0”, som også Seat Ibiza og VW Polo, Audi A1 og Skoda Fabia. Men Arona er hævet med 10 cm. Det er nemlig en mini-SUV. Og den koster 13.000 kr mere end Ibiza, hvilket umiddelbart virker som en rimelig merpris for en bil, der sikkert bliver nem at sælge igen. Den her klasse er nemlig som før nævnt på vej til at blive det nye sort. Nå, ja, og så er den kåret som årets bil i Danmark i 2018. 130 point fik den af de danske motorjournalister, og der var langt til andenpladsen med 99 point (Ford Fiesta).

Ja, så behøver vi vidst ikke mere introduktion. Se Bilreviews splinternye anmeldelse af Seat Arona, FR 1.5 TSI, 150 HK til 240.000 kr.

[table id=46 /]

[/expand]