Endelig en stationcar der kører på strøm
Hvem kommer først? MG5 eller Renault Megane e-Tech? Folket vil have stationcars og nu sker der endelig noget, hvis man også vil køre grønt, det vil sige køre på strøm.
MG5 er den tredje rene elbil fra MG, som jo er tilbage i Danmark, og som nu er kinesisk ejet. Den første elbil vi så fra MG, MG ZS EV, var vi imponerede over og efter et facelift er den ligefrem blevet en helt moderne elbil, så vi forventer os en del af MG5.
Den eneste udgave af bilen der findes i Danmark lige nu, tog vi et kig på første dag MG tillod det og vi vil selvfølgelig dele vores oplevelse med jer. Se med på det lille Sneak peek af MG5 Luxury her.

