Xpeng P5 – Sneak peek 2022

Endnu et elbilsmærke indtager Danmark

​​Med Xpeng, udtales Schaupong, har vi her i Danmark endnu et kinesisk elbilsmærke at vælge imellem. Xpeng starter med to biler, P5 og P7.
P5 er klart den mest praktiske og derfor koncentrerer vi os i første omgang om den.Her er tale om en mellemklasse sedan med fine materialekvaliteter og en overordentlig lækker 15″ skærm i midten og er ellers ganske fornuftigt indrettet.Batteriet er på ​66 ​kWt og bilen har en rækkevidde på op til 465 km. Den kan lynlade med op til 72 kW.

Se med her hvor vi har lavet et lille sneak peek af Xpeng P5.

MG5 – Sneak peek 2022

Endelig en stationcar der kører på strøm

Hvem kommer først? MG5 eller Renault Megane e-Tech? Folket vil have stationcars og nu sker der endelig noget, hvis man også vil køre grønt, det vil sige køre på strøm.

MG5 er den tredje rene elbil fra MG, som jo er tilbage i Danmark, og som nu er kinesisk ejet. Den første elbil vi så fra MG, MG ZS EV, var vi imponerede over og efter et facelift er den ligefrem blevet en helt moderne elbil, så vi forventer os en del af MG5.

Den eneste udgave af bilen der findes i Danmark lige nu, tog vi et kig på første dag MG tillod det og vi vil selvfølgelig dele vores oplevelse med jer. Se med på det lille Sneak peek af MG5 Luxury her.

Mercedes-Benz EQA 250 – 2021 Sneak peek

Mercedes EQA er den mindste elbil fra Mercedes med en lækker kabine og et flot udstyr i grundudgaven til 400.000 kr. Elmotoren trækker på forhjulene og den yder 190 hk. Ved hjælp af et batteri på 67 kWh kan den køre op til 426 km (WLTP) på en opladning. Senere kommer en version med et større batteri, og så skulle rækkevidden overstige 500 km. Der kommer også en version med firehjulstræk og over 270 hk. EQA lander også i Danmark til marts 2022.

Renault Megane E-Tech Electric 2021

Renault Megane E-Tech Electric, er baseret på den nye CMF-EV platform, som Renault har udviklet sammen med Nissan og Mitsubishi. Bilen vil kunne fås med 40 kWh eller 60 kWh, der giver en WLTP-rækkevidde på henholdsvis 300 og 470 kilometer, og en meget pæn 0-100 km/t på 7,4 sekunder. Vi forventer at den elektriske Megane vil få en pris på indstigningsmodellen et godt stykke under 300.000 kr. Bilen rammer vejene i Danmark i marts 2022.

BMW iX 2021

BMW iX er det nye luksuriøse elbils-flagskib fra Bayern. Der er ikke sket meget siden de lancerede i3 tilbage i 2013. I mellemtiden har vi fået en X3’er ombygget til elbil med navnet iX3, mens tyskerne har koncentreret sig om hybrider og biler med forbrændingsmotorer. Men nu blæser der nye vinde. BMW betragter selv iX som en gamechanger, der skal bevise, at de kan leve op til de høje forventninger til køredynamik, avanceret teknologi og kvalitet, der omgærder mærket.
iX kommer i første omgang i to udgaver: xDrive40 med 326 hk til 719.500 kr. (76,6 kWh og 425 km efter WLTP), og iX xDrive50 med 523 hk til 929.500 kr (630 km efter WLTP). Bilerne kan bestilles allerede nu med levering ultimo 2021.