DIN BYBIL i København 2016

Lidt ejerfornemmelse er okay

Leasing af biler stormer frem i Danmark. Sidste år blev 1/3 af alle nye biler leaset.

[expand title=”Læs mere”]

Vi er især glade for ikke at skulle forholde os til finansiering og serviceudgifter. En fast pris om måneden med alt inkluderet (pånær forsikring og brændstof) er til at forstå. Det har til gengæld tvunget bilfabrikanterne til at tænke i nye baner og investere massivt i leasingfirmaer og delebilsordninger.

I byerne har man som bekendt allerede i flere år kunne anvende delebilsordninger som Hertz Delebilen eller Lets Go. Her er bilerne placeret på bestemte holdepladser og man skal bestille dem over nettet. I København kan man desuden svinge rejsekortet og hoppe ind i en af de el-BMW’er som står spredt ud over byen og betale på minutpris uden abonnement.

Nu er de ikke længere alene med den forretningsplan, for det danske firma GreenMobility har rullet de første 300 af 450 biler ud i byens gader efter samme model. Man bruger en app på telefonen og betaler per minut. Der er ingen abonnement eller oprettelsesomkostninger. Bilen er den lille fixe elbil, Renault Zoe. Og GreenMobility er skam et ambitiøst firma – de vil nemlig rulle elbiler ud i hele Norden, og derefter i resten af Europa. Ja, men nu er de så startet i København. Og jo, det måtte vi lige kigge lidt nærmere på.

Tag med når Bilreview tester GreenMobilitys nye koncept DIN BYBIL.
[/expand]

Renault Zoe 2014

Bilreview på tur med Zoe fra benzin-ø til el-værk

Kære alle,

Regn, regn og nu sne. Det er hvad 2014 har budt os indtil videre. Men det kan vi jo ikke lade os gå på af her på redaktionen.

[expand title=”Læs mere”]

Avisen skal ud, den nye GPS afprøves og vinterdækkene endelig bruges til noget.

Som det vil være trofaste seere bekendt, så har vi længe haft ambitionen om at lave en grundig anmeldelse af Renaults lille elbil Zoe. For det første, så har Zoe en størrelse som tiltrækker mange danske købere, og for det andet, så er Zoe den første el-bil fra Renault, som er udviklet helt fra bunden som el-bil, med alle de fordele det giver.

Faktisk har Renault satset så meget på Zoe, at de har meldt ud, at bliver hun ikke en succes, så laver de ganske enkelt ikke flere el-biler!

Tag med drengene på tur med Zoe.

Elmotor, Intense
Prøvekørt den: 14/12 2013
Pris: 175.900
HK: 88
Km/l: –
0-100 km/t: 13,5 sekunder

[table id=43 /]
[/expand]