Ford Focus 2015

Tag på forårstur til Sydsjælland

Kan du huske Ford Escort? Det var en af de mest solgte biler i hele verden fra 1968 – 2004, og den hedder faktisk stadig Escort i Kina.

[expand title=”Læs mere”]

På resten af planeten har vi dog siden 1998 vænnet os til at kalde efterfølgeren for Ford Focus.

Den tredie generation af Focus er netop kommet i en stærkt ansigtsløftet udgave og med masser af avanceret udstyr. Men det motorjournalisterne især hæfter sig ved, er bilens køreegenskaber. Og hvad er køreegenskaber så egentligt for noget? Ja, det er vel ganske enkelt oplevelsen af at køre bilen, som handler om motorens trækkræft, gearet, dæk- og vindstøj, men i høj grad også om det, som vi ofte omtaler som “undervognen” i vores videoer.

Og hvad er en god “undervogn” så? Ja nu skal du høre, det er et spørgsmål om affjedringsgeometri, støddæmpere, styrepræcision, særligt udarbejdede bøsninger, opdateret elektrisk servostyring og…

Nej nej stop! Hvad betyder det for mig?

En god undervogn betyder, at du kan føle dig mere sikker og tryg, fordi du har et godt vejgreb og en stabil vogn, når du skal dreje eller undvige uden at bilen begynder at slingre. Og det betyder, at du får en behagelig og glidende kørsel, når bilen kan absorbere ujævnheder i vejen. Men netop de to kvaliteter er svære at kombinere, og ofte vil du opleve, at en bil er mere til den ene eller anden side. Og her er det så, at bilanmelderne mener, at den nye Ford Focus er overraskende god til begge dele.

Nå, men lakridspiber er til for at blive spist og biler til for at blive kørt i, så lad os komme afsted ud i det danske forår i en nyudsprunget Ford Focus!

2.0 TDCi, Titanium
Prøvekørt: April 2015
Pris: 320.030,-
HK: 150
Km/l: 25
0-100 km/t: 8,8 sekunder

[table id=28 /]
[/expand]

Volvo V40 2014

Svensk skønhed

Kære seere,

Så klædes træerne snart i alskens smukke nuancer og bladene finder vej ind i bilerne, hvor de slet ikke hører hjemme.

[expand title=”Læs mere”]

Oppe i skovens land, i Göteborg, har Volvo lavet deres første hatchback i mange år i et imponerende flot design og med avanceret ny sikkerhedsteknologi. Vi taler her om Volvo V40.
Se med, når Bilreview indvier efterårs-sæssonen på en regnvejrsdag i september: Volvo V40 D2, Kinetic

1,6 D2, Kinetic
Prøvekørt: August 2014
Pris: 309.900 kroner
HK: 115
Km/l: 27
0-100 km/t: 12,3 sekunder

[table id=35 /]
[/expand]

Seat Leon 2014

Bilreview af den nye Seat Leon ST

Kære alle,

Ferien nærmer sig for de fleste og vanen tro har Bilreview derfor valgt at kigge nærmere på en familiebil og et pakæsel.

[expand title=”Læs mere”]

Denne gang den nye Seat Leon ST som har vundet store anmelderroser. Og noget skal der sandelig også til i en klasse med konkurrenter som Hyundai i30, Skoda Octavia, VW Golf og Toyota Auris.

Se med her: Seat Leon ST

2,0 TDI, start/stop, DSG, FR
Prøvekørt: Maj 2014
Pris: 357.900 kroner
HK: 184
Km/l: 21,3
0-100 km/t: 7,8 sekunder

[table id=37 /]
[/expand]

Renault Megane CC 2014

Bilreviews specialudgave – Vamos a la Playa

Balloner

Kære abonnenter og abonniner,

Så har Bilreview rundet et skarpt hjørne, og det forpligter jo at blive gammel.

[expand title=”Læs mere”]

Noget passende måtte jeres trofaste bil-akrobater finde på til Danmarks aller-bedste og mest krævende seere. Noget med stil, noget med varme og frem for alt – noget med klassiske dyder.

Det er med stor taknemmelighed, at vi hermed inviterer jer allesammen på en særlig udflugt i Bilreviews specialudgave marts 2014.

1,4 TCe
Prøvekørt den: 9/3 2014
Pris: 439.902 kr
HK: 130
Km/l: 13,7
0-100 km/t: 9,6 sekunder

[table id=41 /]
[/expand]