Manifest

Verden af i går forfinede på forbrændingsmotoren i hundrede år. Verden af i morgen er bæredygtig, hvis vi skal rede os selv, og de andre dyr, på den her lille jordklode. Elbiler er en lille, men vigtig del af forandringen – og måske en af de nemmeste. For det føles overhovedet ikke svært at elske elbiler, når man først har prøvet dem! Elegante og støjfrie kører de med masser af kræfter og forfriskende muligheder for nyt design og nye aktører på markedet.

Der er ikke nogen fremtid for de fosile teknologier. Hybrid-teknologier er overgangsfænomener med en masse kedelige kompromiser, og selv de renere forbrændringer med gas og brint vil måske fungere for busser og lastbiler, men bilerne har brug for en enorm udbredt infrastruktur, og her kan der kun være én vinder som er tilgængelig nok, som er sikker og som kan produceres på et utal af måder. Elektricitet. Faktisk er vandkraft den største grønne energikilde i Norden, men vi har også masser af vind, og solceller vokser frem som mos på hustagene disse år. I Sverige planlægger de at fordoble atomkraften. Om man kan lide det eller ej, så udleder atomkraft i det mindste ikke drivhusgasser som skaber voldsomme klimaforandringer.

Med elektrificeringen er der ikke tale om en forbedring af de eksisterende fosile teknologier, en evolution, men en ret så pludselig, dramatisk og komplet forandring – altså en revolution – af persontransport, lige fra elløbehjul, elcykler, batteridrevne både og fly, elektriske tog og til elbiler. Det er lige nu, det sker. Det er vildt spændende, nødvendigt og skønt. Og vi skal med på rejsen sammen. Vi laver holdningsprægede anmeldelser, og vi vil som altid være grundige og fuldstændigt uafhængige.

Vi benytter et enkelt koncept med klare vurderingskriterer og stjerner fra 1 – 5 på alle anmeldelser.

Velkommen til Elbilsrevolutionen!

Biler vi vil anmelde den kommende tid

  • BMW i5
  • BYD Seagul
  • Cupra Tavascan
  • Ford Explorer
  • Hyundai Inster
  • Kia EV3
  • Renault 5
  • Skoda Elroq
  • Tesla Model 3
  • Tesla Model Y

Har du forslag til elbiler du gerne ser vi anmelder, så er du velkommen til at skrive til os på info@elbilsrevolutionen.dk.